Baggrund: Hos patienter med feokromocytomer eller paragangliomer (PPGL’er) er 24-timers urinsamlinger for metanephriner (uMNs) besværlige.

Formål: At evaluere den diagnostiske nytteværdi af forhold til kreatinin af “spot” uMN’er.

Metoder: Koncentrationer af uMN’er og plasmametanephriner (pMN’er) blev målt ved HPLC-massespektrometri. Vi sammenlignede retrospektivt korrelationer af 24-timers urinproduktion og forholdet til kreatinin i historiske prøver og vurderede prospektivt 24-timers og samtidig urin og, hvor det var muligt, pMN’er. Ved hjælp af trimmede log-transformerede værdier afledte vi referenceintervaller baseret på alder og køn for pleturiner. Vi brugte multipla af den øvre normalgrænse (ULN’er) til at sammenligne områder under kurver (AUC’er) for modtager-operatørkarakteristiske kurver for individuelle komponenter og sum og produkt.

Resultater: I 3143 24-timers-urinprøver på 2416 patienter var korrelationskoefficienterne mellem forhold og output af metanephrin, normetanephrin og 3-methoxytyramin i 24-timers uriner henholdsvis 0,983, 0,905 og 0,875 . Hos 96 patienter var korrelationerne mellem plasmakoncentrationer, urinudgang og forhold i spotprøver svarende til dem for rå output eller forhold i 24-timers prøver. Af de 160 patienter med PPGL’er overlappede CI’erne for AUC’er for individuelle metabolitter for alle fire målingstyper, ligesom dem for summen af de multiple ULN’er, skønt disse var lidt højere (AUC for pleturin: 0,838 (0,529-1), plasma: 0,929 (0,874-0,984) og output: 0,858 (0,764-0,952)).

Konklusioner: Forholdet mellem fraktionerede metanephriner og kreatinin i urinprøver ser ud til at have en lignende diagnostisk effekt som andre målinger. Den lette pleturinopsamling kan lette diagnosen og opfølgningen af PPGL’er gennem forbedret patientoverholdelse.