Freyja (oldnorsk for “Lady”, “Woman” eller “Mistress”) er den mest kendte og vigtigste gudinde i nordisk mytologi. Smuk og mangefunktioneret, hun er stærkt som en fertilitetsgudinde, der stammer fra hendes plads i gudernes Vanir-familie (den anden og vigtigste er Æsir-familien) sammen med sin tvillingebror Freyr og far Njord og spiller i mange myter. optaget i gammelnorsk litteratur som elsker eller genstand for lyst. Hun bor i Fólkvangr (“Folkets felt”), kører en vogn trukket af katte og er ikke kun forbundet med kærlighed og lyst, men også med rigdom, magi samt håndplukning af halvdelen af alle faldne krigere på slagmarker til gå ind i Odins Hall i Valhall – den anden halvdel vælges af Odin selv. Hun har sandsynligvis spillet en vigtig rolle i den gamle skandinaviske religion.

Familie

Freyja er en del af Vanir. gudefamilien, der håndterer alt, hvad der er relateret til fertilitet, herunder høst (hendes bror Freyr), vind, hav og rigdom (hendes far Njord) og hendes egen ekspertise med hensyn til kærlighed, lyst og rigdom også. har været kæmpedatter og hustru til Njord, Skadi, og selvom Freyja oprindeligt måske er blevet parret i et bror-søster gift par med Freyr, den islandske mytograf Snorri Sturluson (1179-1241 CE) – vores mest omfattende kilde, når det kommer til norrønt mytologi – har hende nede som kone til Ódr, som hun har to døtre med; Hnoss og Gersimi (Gy lfaginning, 35). Disse navne betyder begge noget i retning af “kostbarhed” eller “skat” og blev muligvis brugt i senere poesi som manifestationer af Freyja selv.

Ódr siges at være gået rundt på lange rejser og uforklarligt efterladt Freyja, som derefter ville søge efter ham mens han græd gyldne tårer; denne fortælling dateres tilbage til mindst så tidligt som det 10. århundrede e.Kr. Han og Odin menes almindeligvis at have oprindeligt været en og samme person, hvor Ódr fungerer som en forkortet form for Odin.

Attributter

En af Freyjas attributter er allerede nævnt: hendes kattetræk, som hun zoomer rundt i det nordiske mytologiske kosmos. En anden er et beklædningsgenstand – en frakke, kappe eller kjole-lignende ting – lavet af falkfjer. Muligvis skal vildsvinet Hildisvíni også tælles med Freyjas egenskaber; Hyndluljóð-digtet har sin ridning af nævnte vildsvin, og en vildsvinforbindelse gøres generelt mere sandsynlig af det faktum, at hendes bror Freyr også er forbundet med et vildsvin, i hans tilfælde ved navn Gullinborsti. Sýr, et andet navn på Freyja’s, oversættes undertiden også som “so”, men det kan også betyde “at beskytte”, “at beskytte”, i hvilket tilfælde det ville ophæve dette tredje vildsvinelink . Germansk mytologisk kraftværk H. R. Ellis Davidson tilføjer et andet dyr: “Heste var bestemt forbundet med fertilitetsparret Freyr og Freyja og siges at blive holdt på deres hellige steder” (104). Hendes sidste – men ikke mindst – attribut er halskæden Brísingamen.

Freyja’s mange roller

Grundlinjen for Freyjas forskellige funktioner kommer fra hendes rolle som fertilitetsgudinde efter hendes Vanir-afstamning. Specifikt kommer hendes andet navn Horn (Hǫrn eller Härn) sandsynligvis fra gammelnorsk horr, hvilket betyder hør eller linned. Dette var et vigtigt produkt, der begyndte at blive dyrket tidligt i Skandinavien og blev anset for at afværge det onde og give menneskeheden fertilitet. Hørfremstilling var en kvindelig affære, og da brudekjoler var lavet af linned, blev Freyja også en slags forsvarer af kærlighed og bryllupper. Et andet af hendes navne, Gefn, er oldnorsk for “giver”, der tænker på en rolle som gudinde for masser.

Den afleverede mytologi understreger Freyjas rolle i alle ting, der er relateret til seksualitet (bortset fra fødsel, som hun synes ubekymret med). For det første optræder hun ofte som et uimodståeligt objekt for lyst, hovedsageligt i giganternes øjne. Kæmpen Thrym er for eksempel kun cool med at returnere hammeren, som han har stjålet fra Thor, hvis han får Freyja til sin egen. Udover at hun er “prisen” på mange ting – som andre guder prøver at undgå at betale som sådan – andre myter styrker Freyjas formodede frie og betydelige seksualitet. Skønt Loki i Lokasenna-digtet slår alle omkring ham og beskylder alle gudinder for forskellige seksuelle handlinger, bliver Freyja irettesat af Loki som følger:

Vær tavs, Freyja!| for fuldt ud kender jeg dig,

Uden synd er du ikke dig selv;

Af guder og alver | som er samlet her,

Hver som din elsker har ligget. (30)

Hun giver også samtykke til at sove med fire dværge efter hinanden for at give dem Brísingamen til hende og anklaget i Hyndluljóð-digtet for at være helten Óttars elsker. Formodentlig så de tidlige skandinaver til Freyja i forhold til kærlighed og lyst.

For at gøre tingene endnu bedre er Freyja også en gudinde af rigdom, som bevist af de mange poetiske referencer, der forbinder hende med skatten. Hendes tårer siges at være lavet af guld, selv synonymt med materialet:

Guld kaldes Freyja “Tårer (…). Så sang Skúli Thorsteinsson:

Mange frygtløse sværdmænd

Modtog Freyjas tårer.

(Skáldskaparmál, 37)

Det faktum, at Freyjas” døtre “navngiver Hnoss og Gersimi betyder” dyrebarhed “eller” skat “kunne uden tvivl ses som” produktet af en poetisk konvention, hvor Freyja blev anerkendt som kilden til skat: måske som græderen af gyldne tårer, måske som en gudinde, der hersker over rigdom “(Billington & Green, 61).

Hendes forbindelse med magi er også godt- kendt, og Snorri Sturluson fortæller, hvordan det var Freyja, der først lærte den shamanistiske magi kaldet seiðr til Æsiren. Endelig bærer den måde, Freyja vælger dræbte krigere på på hende i modsætning til Odins hold, hende ind i mere voldsomme sfærer, der fungerer som en gudinde for døden og måske endda kæmper for sig selv. status eller måske kommer fra det faktum, at både Vanir og Æsir havde brug for nogen til at udføre denne rolle på slagmarken. Denne forbindelse mellem Freyja og Odin samt Odins egen stærke dygtighed med magi hjælper med at illustrere, hvordan Odin og Ódr , Freyjas mand, kunne sandsynligvis oprindeligt have været den samme person.

myter, der involverer Freyja

Som det fremgår ovenfor, er der masser af myter registreret i de oldnordiske kilder, som er ivrige efter at dykke ned i Freyjas emne. Hyndluljóð-digtet understreger, at hun var mere end bare et smukt ansigt; i det besøger Freyja den kloge kvinde Hyndla og beder hende om at opklare helten Óttars forfædre og opsuge denne viden. Men i Þrymskviða (“Thrym Lay”, et digt, der muligvis er komponeret i det 12. eller 13. århundrede e.Kr. og findes i den poetiske edda), er hendes ønskværdighed igen et kernetema. Historien fortæller om Thor’s hammer, der er stjålet af kæmpen Thrym, som ikke vil returnere hammeren, medmindre han får fat i Freyja. Freyja nægter dog at tagge sammen og opgiver Brísingamen for at hjælpe Thor med at forklæde sig som hende. næsten give ting væk, fordi Thor giggede sig i en sådan grad ved bryllupsfesten for at skabe mistanke – hans brændende øjne hjælper heller ikke – Loki taler heldigvis sin vej ud af det og sikrer, at de får hammeren tilbage. , Thor dræber Thrym og en masse andre giganter på vej ud.

Som fo r andre gigantrelaterede myter kan den gigantiske Hrungnir prale af, at han kropsligt flytter Valhalla ind i Jotunheimen (gigantenes rige), synker Asgard (gudernes rige) og dræber alle guderne undtagen Freyja og Sif, som han vil tage hjem med ham (Skáldskaparmál, 17). I fortællingen om den gigantiske bygmester tilbyder en kæmpe at bygge mure omkring Asgård, så længe han får Freyja, solen og månen. Med hensyn til hendes halskæde Brísingamen, som tildeles Freyja af sen oldnordiske kilder (13. og 14. århundrede e.Kr.), vedrører den mest berømte myte dens tyveri (oftest af Loki), men er bevaret på en så fragmentarisk og vanskelig måde, at det nu er ret svært at komme med en omfattende historie. Den mest detaljerede version er også den yngste og dermed ikke toppen af pålidelighed: Sǫrla Þáttr, der overlever i det 14. århundrede CE Flateyjarbók, beskriver hvordan Freyja sover med fire dværge for at få Brísingamen, og hvordan Odin derefter tvinger Loki til at stjæle halskæde fra hende. Loki kommer ind i hendes soveværelse som en flue, stikker hende, så hun bevæger sin hånd ud af halskæden og griber den. Derimod har Snorri Sturluson Loki og Heimdall kæmper hinanden om halskæden (Skáldskaparmál, 8).

Cult of Freyja

Som en fertilitetsgudinde ville Freyja have taget op en central rolle i gammel skandinavisk religion, der spiller en rolle i livets cirkel. JP Schjødt forklarer sin specielle holdning:

Freyja er en af de få individuelle gudinder, der har haft en vigtig rolle i den mere officielle religiøse kult (mens mange kvindelige guddomme set som kollektive spillede en rolle i både myte og ritual). Hun inkorporerer mange træk, der kan findes i fertilitetsgudinder over hele verden, blandt hvilke der også er en klar forbindelse til døden. (Brink & Pris, 221)

De oldnordiske kilder beskriver ikke specifikt eksistensen af en kult af Freyja i sig selv, men det store antal stednavne i Sverige og Norge relaterede til hendes navn, såsom Frøihov (fra Freyjuhof, “Freyjas tempel”) og Frǫvi (fra Freyjuvé, “Freyja’s helligdom”), vise klar tilbedelse, måske endda pege på en offentlig kult i modsætning til den indenlandske kult, man kunne forvente af en gudinde af kærlighed. Det er klart, at folk på Island på grund af konvertering til kristendom omkring år 1000 CE stadig havde Freyja klart i tankerne. I Íslendingabók hedder det, at Hjalti Skeggjason, tilhænger af kristendommen, blev forbudt for blasfemi efter at have kaldt Freyja en tæve (i dette tilfælde en hundehund, men menet, at han ønskede at kalde hende en hore) på Parlamentets parlament. Hun var naturligvis stadig vigtig nok til, at folk ikke med succes slap af med denne slags ting.