I den nordiske mytologi er Hel dødsgudinden og er et væsen, der præsiderer Niflheims rige, hvor hun modtager en del af de døde (den vanærede) . Hel er attesteret i den poetiske Edda, samlet i det 13. århundrede fra tidligere traditionelle kilder, og Prosa Edda, skrevet i det 13. århundrede af Snorri Sturluson. Derudover nævnes hun i digte, der er optaget i henholdsvis Heimskringla og Egils saga, der stammer fra henholdsvis 9. og 10. århundrede. En episode i det latinske værk Gesta Danorum, skrevet i det 12. århundrede af Saxo Grammaticus, anses generelt for at henvise til Hel, og Hel kan forekomme på forskellige skifter i migrationsperioden.
I den poetiske Edda, Prosa Edda og Heimskringla, Hel omtales som en datter af Loki. I Prose Edda-bogen Gylfaginning beskrives Hel, at han er blevet udnævnt af guden Odin til at herske over et rige med samme navn, der ligger i Niflheim. I samme kilde beskrives hendes udseende som halvblåt og halvt kødfarvet og yderligere som et dystert, nedslidt udseende. Prosa Edda beskriver, at Hel hersker over store palæer med mange tjenere i hendes underverden og spiller en nøglerolle i gudens Baldrs forsøg på opstandelse.
Videnskabelige teorier er blevet foreslået om Hels potentielle forbindelser til figurer, der vises i det gamle engelske evangelium om Nikodemus og oldnordisk Bartholomeus saga postola, at hun måske er blevet betragtet som en gudinde med potentielle indoeuropæiske paralleller i Bhavani, Kali og Mahakali, eller at Hel måske er blevet et væsen kun som en sen personificering af placeringen af det samme navn.
Myter & Legender
Udseende
Hendes udseende er beskrevet forskelligt i forskellige versioner af myterne om hende, er hun:
-halvblåt og halvt kødfarvet og yderligere som et dystert, nedslidt udseende.
-en halvdel af hendes krop er “spøgelsesagtig hvid” og den anden er “sort som tørv” (ordene “grim hag” kommer ofte med dette udseende, selvom mange kunstnere tegner hende i dag som meget attraktiv)
-En halvdel af hendes krop er død / et lig (samtidskunstnere tegner hende som regel som et halvt skelet) og den anden side er en (levende) “ung pige”.
Så hun er hverken død eller levende eller imellem de to.
Domæne
I Prosa Edda-bogen Gylfaginning beskrives Hel som værende udnævnt af guden Odin som hersker over Niflheimrs rige. Det beskriver også, at Hel hersker over store palæer med mange tjenere i hendes underverden og spiller en nøglerolle i gudens Baldrs opstandelse.
Guderne havde bortført Hel og hendes brødre fra Angrbodas hall. De kastede hende i underverdenen, hvor hun distribuerer dem, der sendes til hende, de onde og dem, der døde af sygdom eller alderdom. Hendes sal i Helheim kaldes Eljudnir, de dødes hjem. Hendes tjener er Ganglati og hende tjenestepige er Ganglot (som begge kan oversættes som “langsom”). Hun har en kniv kaldet “Hungersnød”, en plade kaldet “sult”, en seng kaldet “sygdom” og sengetæpper kaldet “ulykke”.
Beføjelser
- Aldersacceleration
- Death-Force Manipulation
- Death Inducement
- Disease Manipulation
- Ismanipulation (i hendes rige)
- Dødskys
- Nekromans
- Nekroseinduktion
- Underverdenens herredømme
Etymologi
Det oldnordiske kvindelige substantiv Hel er identisk med navnet på det sted, som hun regerer over, oldnordisk Hel. Ordet har kognater i alle grene af de germanske sprog, herunder oldengelsk helvede (og dermed moderne engelsk helvede), gammelfrisisk helle, oldsaksisk hellia, gammelt højtysk hella og gotisk halja. Alle former stammer i sidste ende fra det rekonstruerede protogermanske feminine substantiv * xaljō eller * haljō (“skjult sted, underverdenen”). Til gengæld stammer den protogermanske form fra den o-klasse form af den proto-indoeuropæiske rod * kel-, * kol-: “at dække, skjule, gemme”.
Udtrykket er etymologisk relateret til moderne engelsk hal og derfor også Valhalla, en efterlivets “hal af de dræbte” i nordisk mytologi. Hall og dens talrige germanske kognater stammer fra Proto-germansk * hallō “overdækket sted, hall”, fra Proto-Indo-europæisk * kol-.
Relaterede tidlige germanske udtryk og begreber inkluderer Proto-germansk * xalja- rūnō (n), et feminint sammensat substantiv og * xalja-wītjan, et neutralt sammensat substantiv. Denne form er rekonstrueret fra det latiniserede gotiske flertal substantiv * haliurunnae (attesteret af Jordanes; ifølge filolog Vladimir Orel, der betyder “hekse”), gammelengelsk helle-rúne (“troldkvinde, nekromancer” ifølge Orel) og gammelhøjtysk helli-rūna “magi”. Forbindelsen består af to elementer: * xaljō (* haljō) og * rūnō, den proto-germanske forløber til moderne engelsk rune.Det andet element i de gotiske haliurunnae kan dog i stedet være et agent substantiv fra verbet rinnan (“at løbe, gå”), hvilket ville gøre dets bogstavelige betydning “en, der rejser til underverdenen”.)
Attester
Hel attesteres i den poetiske edda, samlet i det 13. århundrede fra tidligere traditionelle kilder, og Prosa Edda, skrevet i det 13. århundrede af Snorri Sturluson. Derudover nævnes hun i digte, der er optaget i henholdsvis Heimskringla og Egils saga, der stammer fra henholdsvis 9. og 10. århundrede. En episode i det latinske værk Gesta Danorum, skrevet i det 12. århundrede af Saxo Grammaticus, anses generelt for at henvise til Hel, og Hel kan vises på forskellige trækperioderne.
Poetic Edda
Den poetiske Edda, samlet i det 13. århundrede fra tidligere traditionelle kilder, indeholder forskellige digte, der nævner Hel. I det poetiske Edda-digt Völuspá omtales Hels rige som “Halls of Hel.” I strofe 31 i Grímnismál er Hel opført som levende under en af tre rødder, der vokser fra verdens træet Yggdrasil. I Fáfnismál er helten Sigurd står foran dragen Fáfnis dødelig sårede legeme og siger, at Fáfnir ligger i stykker, hvor “Hel kan tage” ham. I Atlamál bruges sætningerne “Hel har halvdelen af os” og “sendt til Hel” i henvisning til døden, skønt det kunne være en henvisning til placeringen og ikke væsenet, hvis ikke begge dele. I strofe 4 af Baldrs draumar kører Odin mod “den høje hal af Hel.”
Hel kan også være hentydet til i Hamðismál. Døden omformuleres som “troldkvindens glæde” (eller “ogress”), og tilsyneladende kaldes det Hel som troldkvinden eller ogren (flagð), skønt det ellers kan være noget uspecificeret dís. Den poetiske Edda nævner også, at rejsende til Hel skal passere hendes værgehund Garmr.
Prosa Edda
Hel henvises til i P steg Edda, skrevet i det 13. århundrede af Snorri Sturluson. I kapitel 34 i bogen Gylfaginning er Hel opført af High som et af de tre børn af Loki og Angrboða; ulven Fenrir, slangen Jörmungandr og Hel. High fortsætter med, at når guderne først fandt ud af, at disse tre børn blev opdraget i Jötunheimr-landet, og når guderne “spores profetier om, at der fra disse søskende ville opstå stor ondskab og katastrofe for dem”, forventede guderne en masse problemer fra de tre børn, delvist på grund af naturen til børnenes mor, men endnu værre på grund af deres fars natur.
High siger, at Odin sendte guderne for at samle børnene og bringe dem til Hej M. Ved deres ankomst kastede Odin Jörmungandr i “det dybe hav, der ligger rundt om alle lande”, Odin kastede Hel i Niflheim og tildelte sin autoritet over ni verdener, idet hun skulle “administrere kost og logi til dem, der blev sendt til hende, og det er dem, der dør af sygdom eller alderdom. ” Høje detaljer, at Hel i dette rige har “store palæer” med ekstremt høje mure og enorme porte, en hal kaldet Éljúðnir, en skål kaldet “sult”, en kniv kaldet “hungersnød”, tjeneren Ganglati (oldnorsk “doven rullator”) , tjenestepigen Ganglöt (også “doven rullator”), indgangstærsklen “snublesten”, sengen “sygeseng” og gardinerne “skinnende balle.” High beskriver Hel som “halv sort og halv kødfarvet” og tilføjer, at dette gør hende let genkendelig, og endvidere at Hel er “temmelig nedslået og hårdt udseende.”
I kapitel 49 beskriver High den begivenheder omkring guden Baldrs død. Gudinden Frigg spørger, hvem blandt Æsirene vil tjene “al sin kærlighed og gunst” ved at køre til Hel, stedet, for at forsøge at finde Baldr og tilbyde Hel selv en løsesum. Guden Hermóðr er frivillig og begiver sig ud på den ottebenede hest Sleipnir til Hel. Hermóðr ankommer til Hel’s hall, finder sin bror Baldr der og bliver natten. Den næste morgen beder Hermóðr Hel om at lade Baldr ride hjem med ham og fortæller hende om det store græd, som Æsir har gjort over Baldrs død. Hel siger, at den kærlighed, folk har til Baldr, som Hermóðr har hævdet, skal testes med angivelse af:
| “ | Hvis alle ting i verden, levende eller døde, græder for ham, så får han lov til at vende tilbage til Æsir. Hvis nogen taler imod ham eller nægter at græde, forbliver han hos Hel. | ” |
Senere i kapitlet, efter at den kvindelige jötunn Þökk nægter at græde for den døde Baldr, svarer hun i vers og slutter med “let Hel holder hvad hun har. “I kapitel 51 beskriver High begivenhederne i Ragnarök og beskriver, at når Loki ankommer til marken Vígríðr,” vil alle Hel’s folk “ankomme med ham.
I kapitel 5 i Prosa Edda-bogen Skáldskaparmál, Hel nævnes i en kenning for Baldr (“Hels ledsager”). I kapitel 16 er “Hels slægtning eller far” givet som en kenning for Loki.I kapitel 50 henvises til Hel (“at slutte sig til selskabet med den ganske uhyrlige ulves søster”) i det skaldiske digt Ragnarsdrápa.
Heimskringla
I Heimskringla-bogen Ynglinga saga , skrevet i det 13. århundrede af Snorri Sturluson, henvises til Hel, dog aldrig ved navn. I kapitel 17 dør kongen Dyggvi af sygdom. Et digt fra det 9. århundrede Ynglingatal, der danner grundlaget for Ynglinga saga, citeres derefter for at beskriver Hel ‘s indtagelse af Dyggvi:
Jeg tvivler ikke på det, men Dyggvi’s lig Hel holder med at hore med ham; for Ulf sib en spion af konger højre skal kærtegne i døden: at elske lokket Lokis søster Yngvi’s arving til hele Sverige.
I kapitel 45 gives et afsnit fra Ynglingatal, der henviser til Hel som “howes” -videresender (hvilket betyder “vogter af gravene”) og som at tage kong Halfdan Hvitbeinn fra livet. I kapitel 46 dør kong Eystein Halfdansson ved at blive slået overbord af en sejlgård. Et afsnit fra Ynglingatal følger, der beskriver, at Eystein “gik til” Hel (kaldet “Býleistr” s-bror “s-datter”). I kapitel 47 dør den afdøde Eysteins søn kong Halfdan af en sygdom, og uddraget i kapitlet beskriver hans skæbne derefter, hvoraf en del refererer til Hel:
Lokis barn fra livet indkaldte den tredje liegeherre til hende, da Halfdan fra Holtar gård efterlod ham det tildelte liv.
I en strofe fra Ynglingatal, der er optaget i kapitel 72 i Heimskringla-bogen Saga af Harald Sigurdsson, bliver “givet til Hel” igen brugt som en sætning til henvisning til døden.
Egils saga
Islendinges “saga Egils saga indeholder digtet Sonatorrek. Sagaen tilskriver digtet til skaldet Egill Skallagrímsson fra det 10. århundrede og skriver, at det er komponeret af Egill efter døden af hans søn Gunnar. Den sidste strofe af digtet indeholder en omtale af Hel, men ikke ved navn:
Nu er mit kursus hårdt: Døden, nær søster til Odin ” Fjenden står på nesset: med opløsning og uden anger vil jeg gerne afvente min egen.
Gesta Danorum
I beretningen om Baldrs død i Saxo Grammaticus “værk fra begyndelsen af det 13. århundrede Gesta Danorum har den døende Baldr et drømmebesøg fra Proserpina (her oversat som “dødsgudinden”):
Den følgende nat dukkede dødsgudinden ham op i en drøm, der stod ved hans side og erklærede, at hun om tre dage ville klemme ham i armene. Det var ingen tomgangssyn, for efter tre dage bragte den akutte smerte ved hans skade sin ende.
Forskere har antaget, at Saxo brugte Proserpina som en gudindeækvivalent til den nordiske hel.
Galleri
Hel billedgalleri
Familie
I den poetiske Edda, prosa Edda og Heimskringla, Hel kaldes en datter af Loki.>
| Norske artikler om mytologi | |
|---|---|
| Æsir | Andhrímnir • Baldr • Bragi • Dellingr • Forseti • Heimdallr • Hermóðr • Hǫðr • Hœnir • Ítreksjóð • Lóðurr • Loki • Máni • Meili • Mímir • Móði og Magni • Óðinn • Óðr • Týr • Ullr • Váli • Víðarr • Vili og Vé • Þórr |
| Ásynjur | Bil • Eir • Frigg • Fulla • Gefjon • Gerðr • Gná • Hlín • Iðunn • Ilmr • Irpa • Lofn • Nanna • Njǫrun • Rán • Rindr • Sága • Sif • Sigyn • Sjǫfn • Skaði • Snotra • Sól • Syn • Vár • Vǫr • Þorgerðr Hǫlgabrúðr • Þrúðr |
| Vanir | Freyja • Freyr (Ingunar-Freyr • Yngvi) • Gersemi • Gullveig • Hnoss • Kvasir • Njǫrðr • Søsterhustru til Njǫrðr |
| Jǫtnar | Annarr • Baugi • Beli • Bergelmir • Bǫlþorn • Býleistr • Eggþér • Fárbauti • Fjǫrgynn • Fornjótr • Gangr • Geirrǫðr • Gillingr • Gymir • Helblindi • Helreginn • Hrímgrímnir • Hrímnir • Hrungnir • Hrymr • Hræsvelgr • Hymir • Iði • Ím • Mund • Mitri Ǫlvaldi • Søkkmímir • Surtr • Suttungr • Útgarða-Loki • Vafþrúðnir • Váli • Vásuðr • Víðblindi • Vǫrnir • Ýmir • Þjazi • Þrívaldi • Þrúðgelmir • Þrymr • Ægir |
| Angrboða • Aurboða • Bestla • Fjǫrgyn • Glǫð • Gjálp • Greip • Gríðr • Gunnlǫð • Harðgreipr • Hljóð • Hrímgerðr • Hróðr • Hyrrokkin • Járnsaxa • Jǫrð • Laufey • Leikn • Nine Mothers of Heimdallr • Nótt • Sinmara • Þǫkk | |
| Dvergar | Alvíss • Andvari • Billingr • Brokkr • Dáinn • Durinn • Dúrnir • Dvalinn • Eitri • Fáfnir • Fjalarr og Galarr • Gandálfr • Hreiðmarr • Litr • Mótsognir • Norðri, Suðri, Austri og Vestri • Ótr • Reginn • Sindri • Sønner af Ívaldi |
| Heroes | Angantyr • Arngrim • Áslaug • Bjǫrn Járnsíða • Bǫðvarr Bjarki • Brynhildr • Buðli • Egil (bror til Vǫlundr) • Fjǫlnir • Guðmundr • Hagbarðr • Haki • Heiðrekr • Helgi Haddingjaskati • Helgi Hundingsbane • Hervǫr alvitr • Hmarólfr • Hjálild • Hlð • Hǫdbroddr • Hrólfr Kraki • Ingjaldr • Jónakrs sønner • Karl Hundason • Níðuðr • Ǫrvar-Oddr • Palnatóki • Ragnarr Loðbrók • Ring II • Rerir • Sigi • Sigmundr • Signý • Sigurðr • Sigurð Hjort • Sinfjǫtli • Starkaðr • Styrbjǫ Sterki • Svafrlami • Svipdagr • Sæmingr • Vésteinn • Vikingr • Vǫlsungr • Yrsa |
| Andet | Askr og Embla • Auðumbla • Álfr • Árvakr og Alsviðr • Barnstokkr • Berserkr • Bifrǫst • Borghildr • Borr • Breði • Brunnmigi • Búri • Dáinn, Dvalinn, Duneyrr og Duraþrór • Draugr • Egill (Hymiskvið a) • Eikþyrnir • Eitr • Einherjar • Fenrir • Fylgja • Ganglati • Ganglǫt • Garmr • Geri og Freki • Gjúki • Glasir • Grani • Grímhildr • Gróa • Guðrún • Gunnarr • Hafgufa • Heiðrún • Hel • Hjǫrdís • Hófvarpnir • Huginn og Muninn • Hyndla • Jǫrmungandr • Linnormr • Líf og Lífþrasir • Lyngbakr • Læraðr • Níðhǫggr • Nornir (Urðr • Verðandi • Skuld) • Nykr • Ratatoskr • Hellig træ ved Uppsala • Siggeir • Skjǫldr • Sleipnir • Svaðilgrannur Tari • nær Rusk • Valkyrie • Ulv • Vejr • Gribbe • Vagt • Spøgelser |
| Elementer | Brísingamen • Draupnir • Gjallarhorn • Gleipnir • Gramr • Gungnir • Hliðskjálf • Hringhorni • Járngreipr • Megingjǫrð • Mjǫllnir • Skǫfnungr • Skáldskapar Mjaðar • Skíðblaðnir | Álfheimr • Ásgarðr • Jǫtunheimr • Miðgarðr • Múspellsheimr • Mímisbrunnr • Nið avellir • Niflheimr • Svartálfaheimr • Vanaheimr |
| Abodes | Bilskírnir • Breidablik • Fólkvangr (Sessrúmnir) • Ginnungagap • Þrúðheimr • Útgarðr • Valhǫll |
| Begivenheder | Æsir – Vanir War • Battle on the Ice of Lake Vänern • Fimbulvetr • Hjaðningavíg • Ragnarǫk • Swedish – Geatish Wars • Vígríðr |
| Kilder | Poetisk Edda (Helgakviða Hjǫrvarðssonar) • Prosa Edda • Saga • Vǫlsungr cyklus • Vǫlsunga saga |
| Samfund | Blóðǫrn • Blót (Vetrnætr • Álfablót • Dísablót • Jól • Þorrablót) • Félag • Heiti • Hǫrgr • Kenning • Níð • Norrøne ritualer • Antal • Filosofi • Rúnar • Hellige træer og lunde i germansk hedenskab og mytologi • Seiðr • Skáld • Vǫlva |
