Urban sprawl

Urban sprawl, også kaldet sprawl eller suburban sprawl, den hurtige udvidelse af det geografiske omfang af byer og byer, ofte præget af lav densitet boliger, zoneinddeling til engangsbrug og øget afhængighed af den private bil til transport. Udbredelse af byer skyldes dels behovet for at rumme en stigende bybefolkning; i mange storbyområder er det imidlertid et ønske om øget beboelsesareal og andre boligfaciliteter. Spredning af byer er blevet korreleret med øget energiforbrug, forurening og trafikbelastning og et fald i samfundets særpræg og sammenhængskraft. Ved at øge de fysiske og miljømæssige “fodspor” i storbyområder fører fænomenet desuden til ødelæggelse af naturtyper og til fragmentering af resterende naturområder.

urban sprawl

Mosaik af billeder taget af Landsat 5 af den vestlige del af Las Vegas i 1984 ( top), 1999 (midt) og 2009 (nederst).

Jesse Allen og Robert Simmon — NASA Earth Observatory / Landsat 5 / USGS Global Visualization Viewer

I den økonomiske velstandsperiode i USA efter afslutningen af 2. verdenskrig øgede produktionsproduktionen og nye føderale låneprogrammer mange amerikanske borgere at købe enfamiliehuse og private Samtidig fortsatte vejbygningsprojekter, især starten på Interstate Highway System i 1956, og anden udvikling af infrastruktur gjorde jeg ikke muligt at bygge huse på jord, der tidligere var utilgængelig. Sammenlignet med jord i byerne var forstæderne relativt billige, og de boliger, der blev bygget på dette land, gav deres beboere mere plads end boliger i byen. Nogle borgere flyttede til forstæderne for at nyde en livsstil, der tilsyneladende var tættere på naturen; andre flyttede imidlertid for at undslippe byens overbelastning, kriminalitet og støj. Forstadsbeboere bevarede forbindelsen til byen gennem deres biler.

Se den geografiske udvidelse af Las Vegas hovedstadsområde fra 1984 til 2009 demonstreret gennem rumbilleder

Urban sprawl in metropolitan Las Vegas, Nevada, USA, fra 1984 til 2009.

Jesse Allen og Robert Simmon — NASA Earth Observatory / Landsat 5 / USGS Global Visualization ViewerSe alle videoer til denne artikel

Overflytningen til forstæderne over tid førte sammen med voksende lokale befolkninger til betydelige stigninger i det geografiske omfang eller det geografiske fodaftryk for storbyområder i De Forenede Stater. Ifølge US Bureau of the Census er årsagerne til byspredning ligeligt fordelt mellem stigninger i lokalbefolkningen og livsstilsvalg. Mellem 1970 og 1990 oplevede storbyområder i det vestlige USA (såsom Las Vegas, Nevada, Seattle, Washington og Salt Lake City, Utah) for eksempel massiv tilstrømning af nye beboere, der bidrog til stigninger i deres individuelle rumlige fodspor. På den anden side, i storbyområderne i det østlige og centrale USA, var relativt beskeden befolkningsvækst også ledsaget af betydelig rumlig vækst. For eksempel voksede befolkningen i storbyområderne Chicago, Illinois, Kansas City, Missouri og Baltimore, Maryland, henholdsvis med 1 procent, 16 procent og 20 procent mellem 1970 og 1990, men hvert områdes geografiske omfang voksede med 24 procent, 55 procent og 91 procent. De rumlige fodspor fra større byer i Midtvesten og Nordøst, såsom Detroit, Michigan og Pittsburgh, Pennsylvania, voksede ca. 30 procent, selvom byerne oplevede en nedgang i befolkningen i samme periode.

forstæderhus

Forstæder Las Vegas, Nevada.

© iofoto / .com

I mange år blev byudbredelse anset for at være et udelukkende amerikansk problem; dette fænomen forekommer dog i flere andre lande. Ifølge data indsamlet i 2002 af Det Europæiske Miljøagentur steg befolkningen i en delmængde af europæiske lande kun med 6 procent mellem 1980 og 2000; det rumlige fodaftryk af bebyggede områder i disse lande steg dog med 20 procent. De rumlige fodspor i nogle storbyområder, såsom Palermo, Italien, udvidede sig markant mere fra midten af 1950’erne til slutningen af 1990’erne. Palermos befolkning steg med 50 procent, men dens rumlige fodaftryk steg med 200 procent i løbet af perioden.

Få et Britannica Premium-abonnement, og få adgang til eksklusivt indhold. Abonner nu

På verdensplan flytter folk til byer. Ifølge FN’s befolkningsafdeling boede 29 procent af verdens befolkning i byområder i 1950. I slutningen af 2000’erne var dette tal steget til ca. 49 procent. I de udviklede lande var denne brøkdel meget højere. I De Forenede Stater steg for eksempel bybefolkningen fra ca. 64 procent i 1950 til ca. 81 procent i 2007. Tilsvarende steg Japans bybefolkning fra ca. 40 procent til ca. 66 procent i samme periode. I modsætning hertil indeholder mindre velhavende udviklingslande færre bybeboere. I Indien steg f.eks. Bybefolkningen fra 17 procent i 1950 til ca. 29 procent i 2007. Tilsvarende steg Egyptens bybefolkning fra ca. 32 procent til ca. 43 procent i samme interval.

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *