Skålen tilberedes normalt ved marinering af mørbradstrimler i eddike, sojasovs og krydderier og omrøres med rødløg, persille, tomater og muligvis andre ingredienser. Anvendelsen af både kartofler (med oprindelse i Peru) og ris (med oprindelse i Asien) som stivelse er typisk for den kulturelle blanding, som skålen repræsenterer.

I sin artikel fra 2013 i Huffington Post UK, britiske -Peruviansk kok Martin Morales kaldte lomo saltado for “en af Perus mest elskede retter”, og at denne skål “viser den rige fusion af gamle og nye verdener. Denne saftige blanding af oksekød, løg, tomater, aji Amarillo-pasta og sojasovs sauteret i en stor gryde (eller wok) er et af de mange bidrag, kinesisk immigration bragte til Peru. “Han forklarer,” Lomo Saltado er undertiden kendt som en Criollo skål men mere kendt som en peruansk-kinesisk skål; en favorit Chifa-ret. Dette er dens sande rødder “.

Ifølge en artikel fra 2011, der blev offentliggjort i den peruvianske avis El Comercio, inkluderer bogen” Diccionario de la Gastronomía Peruana Tradicional “, der blev offentliggjort i 2009 af Sergio Zapata Acha, en gammel beskrivelse af lomo saltado, som ikke nævner dets asiatiske indflydelse. Selvom dette ikke benægter skålens bredt accepterede kinesisk-peruvianske rødder, overvejer artiklens forfatter derefter mulige forhold til lignende retter som lomo de vaca og lomo a la chorrillana.

Ordet saltado refererer til stir fry (salteado i andre spansktalende lande, fra den franske sautée, hvilket betyder at “hoppe”), en bredt anerkendt kinesisk madlavningsteknik. Derfor er saltado-retter almindeligt kendt i Peru for at have indflydelse på kinesisk køkken. Den samme avisartikel fra 2011 nævner, at det at have en kinesisk kok (eller tjener) blev betragtet som en luksus på det tidspunkt, og at mange kinesiske peruvianere år efter at have afsluttet deres indenturekontrakter åbnede restauranter, der blev kendt som Chifa i 1921. En folketælling af Lima i 1613 viser tilstedeværelsen af kinesere (og andre asiater) i Peru, hovedsageligt tjenere (og slaver). Senere ankom et stort antal kinesiske immigrantarbejdere mellem 1849 og 1874 for at erstatte afrikanske slavearbejdere, mens Peru var i færd med at afskaffe slaveri. Så det er ikke overraskende, at en peruansk kogebog fra 1903 (“Nuevo Manual de Cocina a la Criolla”) indeholdt en kort beskrivelse af lomo saltado. En indikation af assimilering af kinesisk madlavningsteknik i det peruvianske køkken. Det kulinariske udtryk saltado er unikt for Peru og eksisterede ikke i andre latinske lande i den tid, heller ikke brugt i nogen spansk køkkenterminologi. Denne gamle kogebogsbeskrivelse af skålen er meget kort og nævner ikke sojasovs eller anden typisk asiatisk ingredienser i skålen, der er kendt i dag. Den nævner heller ikke sort peber, eddike eller peruviansk chili. Et par kritikere teoretiserede fejlagtigt en ren peruviansk oprindelse (uden udenlandsk indflydelse) baseret på denne kogebog, der indeholder en række forskellige regionale peruvianske retter ( fra Arequipa, Chorrillos, Moquegua osv.). Men denne kogebogs liste over traditionelle peruvianske Criollo-retter indeholder mange retter med spansk, italiensk, cubansk, guatemalansk og chilensk oprindelse. Kogebogen fra 1903 er ikke en altomfattende liste over gamle peruvianske retter, der er tilgængelige i landet, og den modsiger ikke de kinesisk-peruvianske rødder af lomo saltado. Det tjener som et eksempel (udtalelser fra redaktøren) af en række retter, der var almindelige i Peru i den tid, uanset oprindelse.

I et videointerview fra 2014 for den peruanske avis El Comercio, bemærkede det Den peruanske chef Gastón Acurio demonstrerer, hvordan han fremstiller sin version af lomo saltado.

• Lomo saltado med løg, tomater, pommes frites og hvid ris.

• Lomo saltado med fries blandet ind.

• Lomo saltado med pommes frites på toppen.