I vores serie ‘Guide til kunstige sødestoffer’ er vi kommet til den anonyme Acesulfame K. Det betragtes som den nye generation af højintensive sødestoffer, endda skønt det blev opfundet på samme tid som aspartam i 1960’erne. Det er et kemisk stof med en bitter eftersmag, som kroppen ikke er i stand til at absorbere. Hvad er fordelene ved denne elskede, og er der bedre alternativer?

Acesulfame K, et kemisk produceret sødestof

Acesulfame K (E 950) er et kemisk produceret sødestof. Det blev opfundet i Tyskland i 1967 og trådte ind på forskellige markeder i 1983. Det er op til 200 gange sødere end sukker, men har en bitter eftersmag. Derfor bruges det ofte i kombination med aspartam, cyclamat og sucralose. Der er omkring 300 producenter af Acesulfame K. Cirka 250 af dem er placeret i Kina.

En agent med mange navne

Acesulfame K er en forkortelse for acesulfamkalium. Det kaldes også Ace-K eller ACK. I Europa har det e-nummeret: E 950.

Dets kemiske spektrum er: ‘6-Methyl-1,2,3-oxathiazin-4 (3H) -on 2,2-dioxidkalium salt (55589–62‑3) 13C NMR ‘og’ 6-Methyl-1,2,3-oxathiazin-4 (3H) -on 2,2-dioxid kaliumsalt (55589–62-3) 1H NMR ‘. Den kemiske form er C4H4KNO4S.

Den sælges under mærker, der er meget lettere at udtale, nemlig Sunett og Sweet One.

Opdaget, da en modig kemiker slikkede fingrene

Acesulfame K blev tilfældigt opdaget i 1967 af kemikeren Karl Clauss, der arbejdede hos Hoechst AG. Karl Clauss forsøgte at skabe en reaktion mellem 2-Butyn og fluorsulfonylisocyanat. Moderne kemikere beskriver det som ‘modigt’ at eksperimentere med to sådanne reaktive stoffer, og under arbejdet slikkede han fingeren for at gnide noget hvidt pulver væk, der sad fast i hans skjorte. Han opdagede, at fingeren smagte sød.

Hvad han opdagede var en kemisk kategori, der går under navnet dihydrooxaziner, hvorfra forskellige søde forbindelser kan findes. Efter yderligere eksperimenter blev acesulfam fortsat i kombination med kaliumacetat.

Anekdoten om opdagelsen af Acesulfame K svarer til opdagelsen af aspartam. Der er forskellige versioner af, hvem der slikkede hvad. Vi kan kun sige, at 60’erne var et årti, hvor folk nød at eksperimentere med forskellige kemikalier og slikke fingre.

Hvordan laver man Acesulfame K?

Enkelt sagt, det går sådan her:

Acesulfamkalium fremstilles syntetisk af aceteddikesyre og fluorsulfonylisocyanat. Det danner en forbindelse, der omdannes til fluorsulfonylaceteddikesyreamid, som derefter cykliseres (en reaktion for en del af et molekyle, der ligner et andet molekyle til dannelse af en lukket ring) med kaliumhydroxid til dannelse af et oxathiazinondioxidringssystem, hvorfra ekstrakter af kalium acetat.

En alternativ måde er at kombinere diketen med sulfaminsyre og et dehydratiseringsmiddel, der fjerner vand ved at bryde kemiske forbindelser og derved skabe en krystallisation, der neutraliseres med kaliumhydroxid, hvorefter acesulfamkalium dannes.

For dem, der ønsker dybtgående information om fremstillingen, henviser vi til ChemicalBook.

Acesulfam K bruges som sødemiddel, men også som en smagsforstærker, der øger sødme i aspartam, cyclamat eller sucralose . Du finder Acesulfame K i produkter som:

• • Juice, sodavand, energidrikke, alkohol
  • Is fløde
  • Marmelade
  • Tandpasta
  • Gummi
  • Yoghurt og andre mejeriprodukter
  • Krydderier
  • Marinader
  • Kornprodukter

Og mere.

Accepteret dagligt indtag (ADI)

For Acesulfame K anbefales det, at vi forbliver under 15 mg pr. kg pr. dag. (Sammenlign med aspartam: 40 mg / kg / dag; saccharin: 5 mg / kg / dag.) Det kan være svært at vide, hvor meget Acesulfam K hvert produkt indeholder, fordi producenterne ikke behøver at angive mængden.

Fordele

• Acesulfam K er op til 200 gange sødere end sukker.
• Det giver ingen kalorier.
• Det er billigere end sukker.
• Det kan modstå varme.
• Det er godkendt som sødemiddel.

Ulemper

• Det er faktisk et kemisk produkt. Der er ikke noget ‘naturligt’ ved Acesulfame K. Dette sætter Acesulfame K højt på lister over ‘farlige produkter’, der cirkulerer på internettet, selvom relevante myndigheder overalt i verden har godkendt det.
• Den menneskelige krop kan ikke nedbryde den. Det cirkulerer i blodet, indtil det kommer ud med urinen. Denne kendsgerning bidrager til konnotationen af ‘unaturligt’ sødemiddel. Det fører også til bekymringer over miljøpåvirkningen.
• Det har en bitter eftersmag.

Er Acesulfame K farligt?

Når du håndterer Acesulfame K i produktion, skal du bære beskyttelsestøj, handsker og beskyttelsesbriller. Det kan være irriterende for hud, øjne og vejrtrækning. Hvis det kommer i kontakt med øjnene, skal du skylle dem med rigeligt vand og søge lægehjælp.

Til fødevareforbrug er det klassificeret som sikkert. Ingen advarselstekster er obligatoriske på pakker. Ifølge FDA (Federal Drug Administration) er der 90 undersøgelser, der viser, at Acesulfame K er sikkert.

Der er rejst bekymringer for, at det kan være kræftfremkaldende. Kritikere har opfordret til flere undersøgelser, men dette er blevet afvist af FDA og EFSA (European Food Safety Authority). National Cancer Institute (NCI) har også konkluderet, at Acesulfame K er harmløs i denne henseende.

Dyrestudier indikerer en potentiel risiko for, at Acesulfame K kan stimulere insulinsekretion og føre til reaktiv hypoglykæmi. Disse undersøgelser har brugt højere doser af Acesulfame K end anbefalet til mennesker. I de senere år har forskning vist den enorme betydning af tarmfloraen for vores helbred. I den sammenhæng fremstår kunstige sødestoffer som en årsag til forstyrret tarmflora, som kan være forbundet med kronisk betændelse med lav intensitet og fedme. Dette er et forskningsområde, der bliver stadig vigtigere i fremtiden og værd at holde øje med.

Resumé

Acesulfame K (E 950) er et højintensivt sødemiddel, der var opdaget af en tysk kemiker i 1967 og begyndte at blive brugt i forskellige lande i 1983. Den har en bitter eftersmag. Derfor bruges det ofte i kombination med aspartam, cyclamat eller sucralose. De store ‘fødevarebureauer’ godkender det, og 90 undersøgelser viser, at Acesulfame K er sikkert. I de senere år er tarmfloraens betydning for vores helbred blevet mere og mere kendt, og der er tegn på, at syntetiske sødestoffer kan have en negativ indvirkning på tarmfloraen.

Acesulfam K er en relativt ukendt ingrediens til almindelige forbrugere, men opfattes som langt fra ‘naturlige’ og vises ofte i ‘lister over fødevarer, vi skal undgå’. Dels fordi kroppen ikke kan absorbere acesulfam K men tillader den at cirkulere i blodet, indtil den kommer ud på den naturlige måde.

Sødt fra naturen er et alternativ

Det er spændende at følge udvikling af kunstige sødestoffer. Det er utroligt, hvad der kan opnås med moderne teknologi og kemiske processer.

Der er dog andre alternativer, der ikke er kunstige. I disse dage har vi sødestoffer af naturlig oprindelse. Dette inkluderer steviolglycosider ekstraheret fra sweetleaf, også kendt som stevia.

I 2011 godkendte EFSA steviolglycosider som sødestoffer efter 20 års forskning. Mad- og drikkevareindustrien i Europa bruger i stigende grad stevia, og det globale stevia-marked vokser årligt med mere end otte procent.

Nysgerrig efter stevia?

Er du nysgerrig efter stevia og steviolglycosider? Vi udvikler steviaekstrakter til forskellige typer mad. Se vores udvalg af tjenester, eller kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.