Erhverv og politik

En sameby – ‘Samisk landsby’ – er ikke en traditionel landsby, men en kompleks økonomisk og administrativ union inden for et specifikt geografisk område. Dets medlemmer har ret til at engagere sig i rensdyr i dette område, herunder opbygge de faciliteter, de har brug for. I visse områder har de også fiskeri- og jagtrettigheder. Det er reguleret af en svensk lov kaldet rensdyrloven.

Mod slutningen af det 19. århundrede holdt mange samer permanent både gårde og rensdyr (blandet husdyrbrug). Regeringen ville dog tage nogle omstridte beslutninger, hvis konsekvenser strakte sig langt ind i det 20. århundrede.

Rensdyrlovloven fra 1928 begrænsede rensdyrsejerskab og medlemskab i enhver samisk landsby til hyrder og deres familier. De nye begrænsninger tvang blandede landbrugsbedrifter til at vælge mellem rensdyrsbesætning eller andre former for landbrug.

I generationer har folk henvendt sig til andre erhverv, og samerne forsøger at lette regeringens regler, så folk kan høre til en samisk landsby uden at skulle eje rensdyr.

Sandhed og forsoning

Samerne har længe været i kontakt med de nationalstater, der blev etableret på det land, de kaldte hjem. Gennem disse møder er samerne blevet tvunget til at ændre deres livsstil. Det er en historie fyldt med misbrug, krænkelser og racisme, og en, som den svenske regering stadig har at gøre med.

I 2019 fremsendte Sametinget en formel anmodning til regeringen om en sandheds- og forsoningskommission til etableres. I juni 2020 blev samerne tildelt 1,2 millioner kroner (144.000 EUR) fra den svenske stat for at begynde at lægge grunden til en sandhedskommission.

Sameparlamentet

Det organiserede samepolitiske kamp for øget indflydelse og autonomi begyndte i 1950’erne med oprettelsen af samiske foreninger, der til sidst førte til oprettelsen af Sametinget (Sametinget) i 1993. Parlamentets opgave er at beskytte, udvikle og koordinere alle forhold vedrørende samiske interesseområder. I dag er der otte politiske partier i parlamentet, som består af 31 medlemmer, der vælges hvert fjerde år og træder sammen tre gange om året. Parlamentet er finansieret af tilskud fra den svenske regering og fungerer også som et regeringsorgan med 50 embedsmænd.

De, der er på det samiske valgregister – åbner for dem, der taler samisk og definerer sig selv som en del af samisk samfund – er stemmeberettigede. Antallet, der registrerer sig for at stemme, er steget i de senere år, ikke mindst på grund af en voksende interesse for politiske spørgsmål blandt unge samer og en voksende vilje blandt ældre samer til at omfavne deres etnicitet.

Større autonomi

Et politisk mål forener alle de politiske partier: større autonomi. På nuværende tidspunkt er parlamentet kun bemyndiget til at behandle spørgsmål vedrørende jagt og fiskeri, rensdyrsbesætning og samiske sprog og kultur.

De samiske parlamenter i Finland, Norge og Sverige har udarbejdet en fælles nordisk konvention til styrke deres position som mindretalsfolk og påvirke beslutninger om samerelaterede spørgsmål. Konventionen er endnu ikke godkendt af de nordiske regeringer.

Sveriges forfatning blev ændret i 2011 for at bekræfte forpligtelsen til offentlig magt i Sverige til at fremme det samiske folks muligheder for at bevare og udvikle en kulturel og social deres eget liv.

Nye måder og gamle traditioner

Regeringsforslagets strategi for de nationale mindretal, der blev oprettet i 2010, giver økonomiske ressourcer til at bevare mindretalssprog og har skabt muligheder for det samiske folk til at tage sig af deres kultur, traditioner og sprog.

Dette har betydet nye muligheder for at fremme samiske interesser og indbefatter samisktalende personale på plejehjem, samisk historie i grundskoler og samiske informationsskilte i skoler og andre kommunale lokaler.

Den samiske kulinariske tradition har også fundet nye tilhængere blandt både samer og ikke-samer, mens nye vendinger er dukket op gennem international indflydelse.