Slå eschar op i Wiktionary, den gratis ordbog.

En eschar (/ ˈɛskɑːr /; græsk: eschara) er en slough eller stykke dødt væv, der kastes fra overfladen af huden, især efter en forbrændingsskade, men ses også i koldbrand, sår, svampeinfektioner, nekrotiserende edderkopssår, flåtbid forbundet med plettet feber og eksponering for kutan miltbrand. Udtrykket “eschar” kan ikke udskiftes med “scab”. En eschar indeholder nekrotisk væv, mens en skurv er sammensat af tørret blod og ekssudat.

Eschar på bagsiden af knæet hos en patient med lymfangitis forårsaget af Rickettsia sibirica

Sorte eschars tilskrives oftest i medicin kutan miltbrand (infektion med Bacillus anthracis), som kan kontraheres gennem eksponering af flokdyr, men som også kan opnås ved Pasteurella multocida-eksponering hos katte og kaniner. En nyligt identificeret human rickettsial infektion, R. parkeri rickettsiosis, kan skelnes fra Rocky Mountain plettet feber ved tilstedeværelsen af en eschar på stedet for inokulation. Eschar kaldes undertiden et sort sår, fordi såret er dækket af tykt, tørt, sort nekrotisk væv.

Eschar kan få lov til at glide af naturligt, eller det kan kræve kirurgisk fjernelse (debridering) for at forhindre infektion, især hos immunkompromitterede patienter (f.eks. hvis der skal udføres en hudtransplantation).

Hvis eschar er i en lem, er det vigtigt at vurdere perifere pulser på det berørte lem for at sikre, at blod og lymfecirkulation ikke er kompromitteret. Hvis cirkulationen er kompromitteret, kan en escharotomi eller kirurgisk snit gennem eschar være angivet.