En printer, avisudgiver, radikal afskaffelse, suffragist, borgerrettighedsaktivist William Lloyd Garrison brugte sit liv på at forstyrre freden i nationen i retfærdighedsårsag.
Født den 10. december 1805 voksede Garrison op i Newburyport, Massachusetts. I 1808 opgav Garrisons far sin familie. I en alder af 11 måtte Garrison forsørge og uddanne sig selv. I en alder af 13 år gik han i lære hos en printer og avisudgiver. Han havde fundet sit livsværk.
I 1829 mødte Garrison advokat for antislaveri Benjamin Lundy. Han inviterede Garrison til at komme til Baltimore, Maryland og hjælpe med at udgive Lundys antislavery-papir The Genius of Universal Emancipation. Den 4. juli samme år holdt Garrison sin første antislaverietale. Taler i Bostons Park Street Church, fordømte Garrison kraftigt den nationale synd om slaveri. Han opfordrede også til en gradvis frigørelse af de slaver og støttede American Colonization Society’s program for at sende gratis sorte til deres “hjemland” i Afrika. De fleste sorte amerikanere var imod gradualisme og det stort set hvide ledede koloniseringsprogram. De erklærede, at Amerika, ikke Afrika, forudsat det eneste hjemland, de nogensinde havde kendt.
Kontakt med sorte amerikanere i Boston og Baltimore førte til, at Garrison afviste gradualisme og kolonisering. I 1831, tilbage i Boston med sin nye avis The Liberator, forpligtede Garrison sig offentligt til Sorte afskaffelsers krav om en øjeblikkelig ukompenseret afslutning på slaveri og for politisk og social lighed.2 På trods af trusler, vold og økonomiske kampe fortsatte Garrison med at hamre væk for frihed og lighed. Han udgav The Liberator hver uge i 35 år. Han holdt taler og hjalp med at etablere antislaveri samfund. Han arbejdede med, inspirerede (og lejlighedsvis fornærmet) aktivister som Charles Lenox Remond, Frede Rick Douglass, Lucy Stone, Abby Kelley Foster, Wendell Phillips og andre. Efter at slaveri og Befrieren sluttede i 1865, fortsatte han med at kræve lighed for sorte og kvinder. På et kvindestemmemøde i 1873 opsummerede han sit livsværk: “Jeg er stadig for øjeblikkelig, ubetinget, evig frigørelse fra undertrykkelse af alle på jordens overflade.” 3
William Lloyd Garrison døde den 24. maj 1879. Han begraves på Forest Hills Cemetery i Boston’s Jamaica Plain-kvarter.
