I det antikke Grækenland overvejede og teoretiserede filosoffer mange forskellige ideer såsom menneskelig natur, etik og moralske dilemmaer. Gamle græske filosoffer kan kategoriseres i tre grupper: præ-socratics, socratics og post-socratics.
Pre-socratic filosoffer undersøgte for det meste naturlige fænomener. De troede, at mennesker stammer fra et enkelt stof, som kunne være vand, luft eller et ubegrænset stof kaldet “apeiron”. En velkendt filosof fra denne gruppe var Pythagoras, matematikeren, der skabte Pythagoras sætning.
De socratiske filosoffer i det antikke Grækenland var Socrates, Platon og Aristoteles. Disse er nogle af de mest kendte af alle græske filosoffer. Socrates (470 / 469–399 fvt) huskes for sine undervisningsmetoder og for at stille tankevækkende spørgsmål. I stedet for at forelægge sine studerende stillede han dem vanskelige spørgsmål for at udfordre deres underliggende antagelser – en metode, der stadig anvendes i nutidige lovskoler. Da Socrates skrev lidt om sit liv eller arbejde, kommer meget af det, vi ved, fra hans studerende Platon.
Platon (428 / 427-348 / 347 fvt) studerede etik, dyd , retfærdighed og andre ideer i forbindelse med menneskelig adfærd. I Socrates ‘fodspor blev han lærer og inspirerede den næste store græske filosof Aristoteles’ arbejde. Aristoteles (384–322 fvt) studerede forskellige, selvom han også var interesseret i etik. videnskaber som fysik, biolog y og astronomi. Han krediteres ofte for at have udviklet studiet af logik såvel som grundlaget for nutidens zoologi.
De post-socratiske filosoffer etablerede fire filosofiske skoler: kynisme, skepsis, epikureanisme og stoicisme. De post-sokratiske filosoffer fokuserede deres opmærksomhed på individet snarere end på fælles spørgsmål som politik. For eksempel forsøgte stoicisme at forstå og kultivere en bestemt livsstil baseret på ens dyder eller visdom, mod, retfærdighed og temperament. Moderne filosoffer og undervisere anvender stadig de mønstre for tænkning og udforskning, der er etableret af antikke græske filosoffer, såsom anvendelse af logik på tankespørgsmål og inddragelse i debat for bedre at formidle filosofiske ideer.
