Den 25. januar 1924 tager de første vinter-OL i stil i Chamonix i de franske alper. Tilskuere var begejstrede over hoppet og bobslædet samt 12 andre begivenheder, der involverede i alt seks sportsgrene. Den “internationale vintersportuge”, som den blev kendt, var en stor succes, og i 1928 udpegede Den Internationale Olympiske Komité (IOC) officielt vinterlege, iscenesat i St. Moritz, Schweiz, som det andet vinter-OL. p>

Fem år efter fødslen af de moderne OL i 1896 blev den første organiserede internationale konkurrence, der involverede vintersport, afholdt i Sverige. Kaldt De Nordiske Lege, kun skandinaviske lande konkurrerede. Ligesom OL blev den iscenesat der hver fjerde år, men altid i Sverige. I 1908 gik kunstløb ind i sommer-OL i London, skønt det faktisk ikke blev afholdt før i oktober, cirka tre måneder efter at de andre begivenheder var overstået.

I 1911 IOC foreslog, at der blev afholdt en separat vinterkonkurrence til Stockholm-legene i 1912, men Sverige, der ønskede at beskytte de nordiske leges popularitet, afviste. Tyskland planlagde et vinter-OL forud for Berlins sommerlege 1916, men første verdenskrig tvang ca. ncellering af begge. Ved de olympiske lege i 1920 i Antwerpen, Belgien, sluttede ishockey sig på kunstskøjteløb som en officiel olympisk begivenhed, og Canada tog hjem den første af mange hockey guldmedaljer. Kort efter blev der indgået en aftale med skandinaverne om at iscenesætte den IOC-sanktionerede internationale vintersportuge. Det var så populært blandt de 16 deltagende nationer, at IOC formelt oprettede vinter-OL i 1925, hvilket med tilbagevirkende kraft gjorde Chamonix til den første.

I Chamonix dominerede skandinaver kørebaner og skråninger, og Norge vandt uofficiel holdkonkurrence med 17 medaljer. USA kom på tredjepladsen og vandt sin eneste guldmedalje med Charles Jewtraws sejr i 500 meter hurtigskøjteløb. Canada vandt endnu et hockeyguld, scorede 110 mål og tillod kun tre mål i fem kampe. Af de næsten 300 atleter var kun 13 kvinder, og de konkurrerede kun i kunstskøjteløb. Østrigske Helene Engelmann vandt parkonkurrencen med Alfred Berger, og østrigske Herma Planck Szabo vandt kvindesinglen. OL tilbød et særligt løft til skiløb, en sport der ville gøre enorme fremskridt inden for det næste årti. På Chamonix vandt Norge alle undtagen en af de ni skiløjemedaljer.