Congo skoven er et vigtigt hotspot for biodiversitet. Det er hjemsted for okapi, bonobo og Congo-påfuglen, men er også en vigtig kilde til afrikansk teak, der bruges til at bygge møbler og gulve. Anslået 40 millioner mennesker er afhængige af disse skovområder og overlever traditionelle levebrød. På globalt plan fungerer Congos skove som planetens anden lunge, modstykke til det hurtigt svindende Amazonas. De er en kæmpe “kulstofvask”, der fanger kulstof, der ellers kunne forblive kuldioxid. Congo Basin rummer ca. 8 procent af verdens skovbaserede kulstof. Disse skove påvirker også nedbør over det nordlige Atlanterhav. Med andre ord er disse skove afgørende for fremtiden for klimastabilitet, et bolværk mod løbende klimaændringer.
I maj 2002 blev der aftalt et moratorium for skovhugst i Congo-skoven med Verdensbanken og Den Demokratiske Republik Congo (RDC, République Démocratique du Congo). Verdensbanken indvilligede i at yde 90 millioner dollars i udviklingsbistand til RDC med det forbehold, at regeringen ikke udstedte nye indrømmelser, der gav skovvirksomheder rettigheder til at udnytte skoven. Handlen forbød også fornyelse af eksisterende indrømmelser.
Greenpeace opfordrer Verdensbanken til at “tænke uden for boksen “og brug skovens potentiale i kampen mod klimaændringer. Hvis disse skovområder er skovryddet, frigives det kulstof, de fanger, i atmosfæren. Der står, at 8% af jordens skovbaserede kulstof lagres i RDC’s skove. Forudsigelser for fremtidig uformindsket skovrydning anslår, at aktiviteter i DRC vil frigive omtrent den samme mængde kuldioxid som Det Forenede Kongerige i løbet af de sidste 60 år.
Regeringen har skrevet en ny skovbrugskode, der kræver, at virksomheder investerer i lokal udvikling og følger en bæredygtig, femogtyve-årig cyklus med rotationslogning. Når et firma får indrømmelse fra centralregeringen til at logge ind i Congo, skal det underskrive en aftale med de lokale høvdinge og arvelige jordejere, der giver tilladelse til, at det kan udvinde træerne til gengæld for udviklingspakker. I teorien skal virksomhederne betale regeringen næsten 18 millioner dollars leje om året for disse indrømmelser, hvoraf 40% skal returneres til provinsregeringerne for investering i social udvikling af lokalbefolkningen i de loggede områder.
I sin nuværende form belønner Kyoto-protokollen ikke såkaldt “undgået skovrydning” – initiativer, der beskytter skoven mod at blive skåret ned. Men mange klimaforskere og politikere håber, at forhandlingerne om Kyotos efterfølger vil omfatte sådanne foranstaltninger. Hvis dette var tilfældet, kunne der være et økonomisk incitament til at beskytte skovene.
L’Île Mbiye i Kisangani er en del af Sustainable Forest Management in Africa Symposium-projektet om bevarelse af skovøkosystem udført af Stellenbosch University RDC søger også at udvide skovområdet under beskyttelse, som det håber at sikre kompensation gennem nye markeder for skovkulstof.
Den vigtigste congolesiske miljøorganisation, der arbejder for at redde skovene, er en ngo, der hedder OCEAN, der fungerer som forbindelsen mellem internationale tøj som Greenpeace og lokale samfundsgrupper i indrømmelserne.
