Joseph Wang, MD, PhD, Wei Zhang, MD, PhD og Jonathan Davidson, MD

Visions Journal, 2007, 3 (3)

Introduktion til fru T

fru. T er en ung universitetsstuderende, der kom til min klinik og klagede over deprimeret humør, irritabilitet og manglende evne til at koncentrere sig i sin klasse. Hun blev voldtaget af en bekendt for omkring tre år siden i juletiden. Siden hændelsen har hun oplevet gentagne påtrængende minder om begivenheden og mareridt om at blive forfulgt eller hjørnet. Hun vågner nogle gange midt om natten for at kontrollere, om døren er låst. Hun føler sig nervøs, irritabel og hypervigent (dvs. intenst opmærksom på sine omgivelser, på vagt). Hun har en sværere tid i løbet af julen og holder sig isoleret så meget som muligt for at undgå tætte forhold eller situationer, der minder hende om, hvad der skete.

Ms. T modtog et års psykologisk rådgivning efter traumet, som gjorde det muligt for hende at klare sig bedre. Imidlertid undgår fru T fortsat situationer, der minder hende om hendes traume, og har stadig problemer med at udvikle nære relationer.

For et par måneder siden læste fru T for et par måneder siden et kapitel om voldtægtsofre. Pludselig havde hun et tilbageblik på præcis, hvad der skete med hende for tre år siden. Hun oplevede kvalme og sved og følte, at alle i klassen så på hende. Hun følte, at hun ikke kunne trække vejret og var nødt til at forlade klassen med det samme.

Siden da har hun ikke været i stand til at fokusere i klasser og er blevet mere opmærksom og isoleret. Oprindeligt troede hun, at hun kunne klare det selv; dog blev hendes symptomer ved med at blive værre. Hun kunne ikke fokusere på afsluttende eksamener, selv efter at hun havde trukket sig tilbage fra sit psykologikursus. Hendes lærer anbefalede, at hun skulle se en læge.

PTSD, SSRI’er og mere. . .

Fru. T har typiske symptomer på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) .1 PTSD er en af de mest almindelige angstlidelser, der påvirker ca. 8% af den amerikanske befolkning. Det forekommer efter eksponering for traumatiske begivenheder (fx krig, voldtægt, overfald, motorkøretøjsulykke) .2

Typiske symptomer inkluderer: gentagen genoplevelse af traumet (påtrængende minder, mareridt, flashbacks); undgå påmindelser om traumet (f.eks. tætte relationer, visse situationer) bedøvelse af følelsesmæssige følelser og symptomer på øget ophidselse (fx dårlig søvn, irritabilitet, nervøsitet, kvalme, svedtendens, hypervigilance).

PTSD er en psykiatrisk lidelse med velkendte associerede ændringer i hjernens funktion. At tage disse ændringer i betragtning kan hjælpe os med bedre at forstå og behandle lidelsen.3

Medikamenter kan regulere de kemiske ubalancer, der opstår i hjernen og dermed reducere følelsesmæssig og fysisk overreaktivitet. I henhold til International Psychopharmacology Algorithm for PTSD, 4 er førstelinjemedicin normalt en serotonin-selektiv genoptagelsesinhibitor (SSRI) eller en serotonin-og-noradrenalin-genoptagelsesinhibitor (SNRI). Genoptagelsesinhibitorerne blokerer genabsorptionen af serotonin eller noradrenalin af nerveceller, hvilket gør kemikalierne mere tilgængelige til transmission af signaler i hjernen. Meningsfuld symptomreduktion finder normalt sted fire til 12 uger efter påbegyndelse af medicinen.

Almindelige bivirkninger (dårlige) reaktioner på disse lægemidler inkluderer mundtørhed, kvalme, døsighed, hovedpine, diarré, forstoppelse og forstyrret seksuel funktion. De fleste af disse bivirkninger forsvinder med tiden, selvom dette måske ikke er tilfældet for seksuelle bivirkninger. Bivirkninger kan normalt håndteres med succes ved valg af den “rigtige” medicin, gradvis dosisøgning eller brug af en anden medicin for at minimere bivirkningerne.

Mange andre lægemidler er tilgængelige for PTSD-patienter, der ikke reagerer. til indledende behandling.5 Disse inkluderer tricykliske antidepressiva og monoaminoxidasehæmmere, antikonvulsiva, benzodiazepiner, adrenerge hæmmere og antipsykotika. Tricykliske antidepressiva og monoaminoxidasehæmmere er ældre generation af antidepressiva. De er effektive til PTSD, men har tendens til at have flere bivirkninger end SSRI’er eller SNRI’er. Antikonvulsiva er anfaldsmedicin, men er også effektive til humørsvingninger og impulskontrolproblemer. Benzodiazepiner kan bruges til at behandle panikanfald og angst, men bør bruges med forsigtighed, da de kan være vanedannende. Adrenerge hæmmere reducerer adrenalineffekter og kan bruges til at behandle fysisk ophidselse såsom hjertebanken, svedtendens, kvalme, rysten og mareridt. Antipsykotiske lægemidler er effektive til behandling af agitation, paranoia, aggression eller andre adfærdsforstyrrelser. Valg af medicin er baseret på en patients specifikke symptomer, andre ledsagende lidelser, tidligere medicinforsøg, lægemiddel-lægemiddelinteraktioner og bivirkninger.

De fleste patienter tåler medicin meget godt, og ulejligheden ved bivirkninger opvejes for det meste af medicinens fordele. Patienten, der har en fremragende respons på medicinen, skal generelt behandles i mindst et år.

Tilbage til fru T

Hvad angår fru T, blev hun anbefalet at start en kombination af medicin og psykoterapi. Hun fik en medicin med en gradvis stigning i dosis. Hun tolererede sin medicin meget godt og viste en fremragende respons inden for en måned. Hun genoptog sine collegeundervisning efter to ugers medicin. Hun har forbedret humør, energi, koncentration og søvn og har reduceret påtrængende minder. Efter seks måneders behandling fortsætter hun med at klare sig godt med vedligeholdelsesmedicinen.