Offentliggjort 4. december 2019
Skønt ofte brugt ombytteligt, “nåde” og “barmhjertighed” adskiller sig på mange måder.
I en nøddeskal er de to sider af samme mønt. Nåde er en gave, vi ikke fortjener, mens barmhjertighed ikke får den straf, vi fortjener.
Lyder forvirrende? Lad os opdele det lidt for lidt.
I ordbogen defineres nåde som høflig goodwill. Betydning, det bliver ikke bedt om eller fortjent, men gives frit. Barmhjertighed er derimod den medfølelse og venlighed, der vises til nogen, som det er i ens magt at straffe eller skade. Det er en handling, der er beregnet til at befri nogen for deres lidelse.
Lad os sige det sådan: antag, at nogen forsøgte at røve dit hus. Du lærte, at røveren bare var i en desperat situation og overhovedet ikke havde til hensigt at gøre nogen skade. I stedet for at ringe til politiet valgte du at tilgive tyven og lade sagen gå – det er nåde. Så gav du ham mad og et par dollars for at få ham igennem denne prøvende tid – det er nåde.
I en verden, hvor fejl straffes hurtigt, og goodwill kun er for det værdige, er nåde og barmhjertighed en absolut nødvendighed.
Nåde mod barmhjertighed i kristendommen
En af de mest fremtrædende historier i bibelen er kong David. Til trods for at han var en stor hersker, var han en utugt og en utroskab. Men han er ikke alene. Masser af andre bibelfigurer har gjort noget forfærdeligt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Saul var en vantro, Moses var en tvivl, og Jacob var en løgner.
På trods af dette gjorde Gud dem til sit vidne og brugte dem til at nå sit mål. Ikke alene tilgav han dem, men han gav dem også ufortjent gunst.
Ligesom disse bibelskarakterer er vi også alle modtagere af Guds nåde og nåde. På trods af at han har syndet igen og igen, har han vist os venlighed og medfølelse. Han sendte endda sin eneste søn, så vi alle kan blive frelst – en nådeakt, som vi ikke fortjener.
I kristen teologi klassificeres nåde ofte i to typer: fælles og frelsende nåde. Førstnævnte er universel. Det er Guds nåde til hele menneskeheden uanset deres tro på ham. Eksempler på fælles nåde er skabelsens skønhed, det liv, vi nyder, og de ressourcer, vi får.
En frelsende nåde er i mellemtiden det, der giver frelse til en person. Denne type nåde manifesteres i Jesus Kristus selv, som han sendte for at frelse os alle. (Relateret: 5 gange lærte Jesus os om venlighed)
